Social software og sodavand

Hello. I would like one ……. friend.

Så er social software rykket ind i endnu et segment, nemlig sodavand. Da jeg i går sad og kiggede på mit fjernsyn, lagde jeg mærke til at der er kommet en ny squash reklame. I denne reklame er der er referencer til minbuddy.dk, som er en friendfinder service á la classmates.com.

minbuddy Da jeg kiggede på siden så det ikke ud til, at der var så mange medlemmer endnu, men det er da pudsigt at se hvordan en tagline fra en reklame (du er min aller bedste squash buddy ven) kan udvikle sig til en social software tjeneste. Jeg har en baggrund i branding og nu sidder jeg her hos Insitel og præker social software, så det er lige vand på min Web 2.0 mølle at se sådan en reklame.

Om der bliver tale om en dundrende succes for denne service skal jeg ikke gøre mig klog på. Alt taget i betragtning, så er der allerede en del services som tilbyder det samme som minbuddy.dk. Jeg håber dog at der vil være tilstrækkelig opbakning til at deenne service vil blive videreudviklet.

Technorati Tags: , ,