Top 10 Tech brands

Microsoft ligger helt i toppen af de bedst brandede teknologivirksomheder, hvor IBM og Nokia følger efter på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Det viser en undersøgelse foretaget af brandingselskabet Interbrand, der sammen med BusinessWeek har undersøgt globale firmaers historik i de seneste 20 år, deres økonomi og selskabernes markedsføring.

Source: Computerworld.dk

Selvom jeg holder ferie, så er det ikke ensbetydene med, at jeg ikke holder mig opdateret omkring de forskellige nyheder indenfor mit felt. Så da jeg faldt over denne artikel på Computerworld, måtte jeg i sagens natur skrive en hurtig blogpost.

Vores venner fra Interbrand, har lavet en undersøgelse over de mest indbringende brands i verden. Hvis man kigger isoleret på teknologi brands, så ser listen således ud:

  1. Microsoft

  2. IBM

  3. Nokia

  4. Intel

  5. HP

  6. Cisco

  7. Google

  8. Samsung

  9. Sony

  10. Oracle

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at Coca Cola stadig er nummer et for syvende år i træk, men Microsoft på andenpladsen.

Det der undrer mig er, at Apple ikke er med på listen, samt at Google kun er nummer syv. Man kan umiddelbart argumentere for, at Apple ikke er et stort brand (relativt set) men derimod er Apple et stærkt brand. Det vil sige, at sammenlignet med Microsoft og IBM er Apple en lille fisk, men kigger man på Mac bruger segmentet, så er der tale om en række forbrugere, som er særdeles loyale, og som er villige til at betale price premium for for eksempel iPhone. Det pudsige er, at iPhone er kommet i problemer i forbindelse med service, pris og kvalitet, men lur mig om ikke de nok skal sælge en hel bunke telefoner.

Google er straks en smule vanskeligere at forklare, fordi brandet normalt er et af de største i verden. Interbrand peger imidlertid på at Google er højdespringeren i denne opgørelse med en fremgang på 44%. Personligt har jeg altid ment at Google ilang tid har været overapprecieret i forhold til virksomhedens sande værdi, men de seneste års regnskaber har dog modbevist det. Det bliver spændende at følge med i hvordan Google klarer sig i fremtiden i takt med den (forhåbentligt) øgede konkurrence indenfor online markedsføring og search.

Det var ordene for dene gang. Nu vil jeg fortsætte min ferie og prøve at holde fingrene fra bloggen indtil engang i midten af august. Energien vil jeg i stedet bruge på at slappe lidt af når jeg altså ikke er i færd med at hive tapet ned.

God ferie.

Technorati Tags: , ,