Windows 7

P1010029 Sidste weekend brugte jeg på at installere Windows 7 på min desktop PC samt min Acer notebook. Egentligt er det misvisende at skrive at jeg brugte weekenden på det, for det tog faktisk ikke særlig lang tid.

Jeg har brugt Windows 7 i et stykke tid, da det lykkedes mig at få fat i en beta release og senere en RC udgave.

Jeg har aldrig været en fan af opgraderinger, så jeg valgte en clean installation til begge PCer. Der er selvfølgelig en masse ting man skal gemme på eksterne enheder, men jeg synes det er tidsforbruget værd. Desuden bruger jeg en del online services, som syknkroniserer mine favorites, mail etc.

Selve installatonen tog ikke meget mere end 15-20 minutter fra jeg satte DVDen i til jeg var på nettet. Vista installerede også rimeligt hurtigt, sammenlignet med XP, men Windows 7 er altså endnu hurtigere. Og så er det nemmere at logge på det trådløse hjemme netværk.

Win Score Det rigtigt fede ved Windows 7 er helt klart at jeg får mere ud af min hardware, end jeg gjorde med Vista. Selvom jeg egentlig ikke havde de store problemer med Vista, så må jeg i retroperspektiv erkende at det var noget sløvt i optrækket, selvom jeg installerede det på en helt ny PC med en masse hestekræfter. Windows 7 har en helt andet responsiveness, som gør det superfedt at arbejde med.  Hvis man samtidig installerer en Windows Live Essentials, så har man faktisk at ganske godt system til diverse funktioner.

Technorati Tags: