Yahoo under angreb

yahoo-logo-square-webtreatsetcDet er ikke så forfærdeligt længe siden, at Microsoft forsøgte at overtage Yahoo. Den gang lykkedes det for den aldrende søgemaskine at holde skindet på næsen, mennu ser det ud til, at der er nye angreb på vej mod Yahoo.

Ifølge rygterne er det AOL, som er I et købelystent humør, og der har da også været en hel del skriverier omkring et ægteskab imellem de to firmaer.

Søgemaskinen Yahoo! Inc. har de seneste to uger arbejdet tæt sammen med investeringsbanken Goldman Sachs Group Inc. for at forsvare sig mod eventuelle køberes overtagelseslyst.
Yahoo har dog endnu ikke modtaget noget købstilbud, men ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har AOL Inc. talt med flere kapitalfonde, herunder Silver Lake, om et muligt bud.
Da Microsoft Corp. i 2008 gav et bud i omegnen af 50 mia. dollar, steg internethandlen med Yahoo-aktierne efter lukketid med 13 pct.
Men da Microsoft tre måneder senere trak sit bud tilbage og Yahoo kunne ånde lettet op, faldt internetselskabets værdi med næsten 50 pct., og det giver anledning til spekulationer om, hvorvidt Yahoo er sårbar over for friske tilnærmelser.
Unavngivne kilder siger til Bloomberg, at drøftelserne mellem AOL og kapitalfondene er foreløbige, og at snakken går på et eventuelt køb af dele af Yahoo til en pris i omegnen af 10-12 mia. dollar.

Kilde: Marie Hist @ Børsen

Umiddelbart kan det være svært at se hvorfor AOL skulle merge med Yahoo, da man må formode, at der er en hel del overlappende services, så som mail og chat. Det logiske ville nok være at enten AOL mail eller Yahoo mail måtte lade livet, men så risikerer man bare at brugerne smutter til Hotmail eller Gmail.

I virkeligheden kunne det mest interessante scenarie være at Apple købte Yahoo, for at tage kampen op med Google på search. Det virker dog ikke særligt sandsynligt, når man kigger på den fokus Apple har lagt I forhold til deres produktportefølje.

 

Technorati Tags: ,